Kvalitetssikring

Hos Aamann & Wulff er servicen i højsædet, og vi ønsker at levere den bedste kvalitet.

Alle vores serviceaftaler indeholder en deltaljeret plan, der gør det nemt at kontrollere, om den leverede ydelse er i overensstemmelse med det aftalte. Vi fører løbende kontrol, og vores personale modtager løbende besøg af vores inspektører. Alt sammen for at sikre at vores kunder modtager den aftalte og bedste rengørings- og ejendomsservice.

I opstartsfasen af alle vores serviceaftaler vil den inspektør, der får ansvaret for ejendommen, virksomheden eller institutionen, være til stede hver gang vores folk udfører det pågældende arbejde. Som en del af vores kvalitetssikring vil kunden typisk blive fulgt rigtigt tæt i de første par måneder, hvorefter vi gennemfører et til to besøg pr. måned.

Det er vigtigt, at vores kunder kan følge med i, hvilke arbejdsopgaver, der er udført i den pågældende uge. Vi udfylder derfor et udførligt afkrydsningsskema, hver gang vi har udført arbejde hos jer.