Ejendomsservice, som har kureret vores utilfredshed

”Jeg fik Aamann & Wulff anbefalet gennem mit arbejde som elektriker, fordi vi i andelsforeningen ikke var tilfredse med den service, som vi havde før,” siger Martin Hougaard, som er formand i A/B MorsReb i Vanløse, og fortsætter:

”Vi har samarbejdet med Aamann & Wulff i næsten et halvt år, og vi er meget tilfredse, for alting kører glat og nemt.”

Trappevask og anden service til tiden
Hos A/B MorsReb ordner Aamann & Wulff trappevask, vinduespolering, vedligeholdelse af grønne områder, udendørs fejning og soignering, oprensning af lyskasser, fejning i kælderen, snerydning og saltning m.m. Formanden understreger, at han især er tilfreds med, at tingene bliver gjort som aftalt, at eventuelle fejl eller ekstraopgaver også løses hurtigt, og at der er faste folk på opgaverne.

Fleksibilitet og snarrådighed
”Vi har lige aftalt, at vi får ordnet blomsterbedene og justeret aftalen ind, så Aamann & Wulff nu også ordner bedene. Det er cool, de kan gøre det uden problemer. Det gælder fx også graffiti. Jeg skal kun tale med dem, og så bliver det ordnet.”

Læs mere om ejendomsservice