Afløser for vicevært

I en andelsboligforening i Valby har Aamann & Wulff de seneste tre uger afløst viceværten, som var på ferie.

Her har vi fem timer om dagen i alle hverdage løst forskellige viceværtopgaver. Som vicevært har vi bl.a. fejet gården og fortovet foran ejendommen samt sørget for, at ejendommen ser præsentabel ud. Vi har i løbet af de tre uger hjulpet beboerne med problemer, som den faste vicevært normalt tager sig af. Det kan fx være el, der er gået i stykker eller en radiator, som drypper.

Som fast vicevært i perioden har vi også haft tæt kontakt med de tilknyttede håndværkere i andelsboligforeningen og sørget for afspærring ved renovering i gården, som Københavns Kommune netop forestår.

Vi varetager i forvejen ejendomsservice i samme andelsboligforening og har derfor et godt kendskab til ejendommen, beboerne, bestyrelsen og de faste håndværkere. Vi foretager nemlig trappevask hver uge, vinduespudsning en gang i kvartalet og sørger for vedligeholdelse af fyr, heriblandt aflæsning, rensning og udslamning af varmtvandsbeholder samt måling af vandtryk.

”Det er vigtigt for en vicevært at have en afløser, man kan stole på, og som har indblik i ejendommen og de opgaver, viceværten har ansvar for. Vi kender bestyrelsen og beboerne godt, og det giver en rigtig stor tryghed. Viceværten kan tage på ferie med ro i sindet og være sikker på, at vi passer ejendommen og giver den bedste viceværtsservice, mens han er væk,” siger Kenneth Aamann, indehaver af Aamann & Wulff.

Læs mere om, hvordan Aamann & Wulff kan fungere som jeres faste vicevært eller afløser, når viceværten skal have ferie eller på anden måde er fraværende.